Home Hobby Redningsvest Guide: Hvilken redningsvest skal jeg vælge?
Hobby

Redningsvest Guide: Hvilken redningsvest skal jeg vælge?

En redningsvest er ikke til at komme udenom, når du færdes på havet, og falder du i vandet, kan din redningsvest være forskellen på liv og død. Derudover er det også lovpligtigt at have redningsveste med ombord til alle på en båd. Der er dog stor forskel på redningsveste, og det kan være svært at vælge den rigtige. Derfor får du her en guide til, hvordan du finder den rette redningsvest til dig og andre på din båd.

Vælg mellem oppustelig eller almindelig redningsvest

Når du skal vælge din redningsvest, skal du for eksempel kigge på, om du vil have en oppustelig eller almindelig redningsvest. En almindelig redningsvest er lavet med skum inde i vesten, der er delt op i blokke, så du har skum fordelt på overkroppen. Den er typisk det billigere valg, og den kræver ingen vedligeholdelse eller lignende. Dog kan den være lidt hæmmende i forhold til dine bevægelser, fordi den har den samme størrelse altid og ikke er så fleksibel.

En oppustelig redningsvest giver dig mere bevægelsesfrihed, og den vejer ikke særligt meget. Nogle oppustelige redningsveste kan selv udløse den lille CO2-patron, der sidder i den, så du ikke selv skal gøre noget, hvis du ryger i vandet. Dog er den oppustelige redningsvest typisk dyrere end den almindelige, og du skal også huske at udskifte CO2-patronen, hvis du har brugt vesten på vandet. Du skal altså tænke over, hvor meget bevægelsesfrihed du har brug for, og hvor meget du vil bruge på din redningsvest, når du skal vælge mellem disse to typer.

Der findes forskellige størrelser af redningsveste

I forhold til størrelsen på en redningsvest, så er det ikke sådan, at én størrelse passer alle. Har du børn med ombord på din båd, er det en rigtig god idé at have en redningsvest, der er lavet specifikt til børn, så du altid kan sørge for, at de mindste færdes sikkert på båden. Redningsveste til voksne er typisk lavet med de almindelige størrelser, som du også kender fra tøj normalt, så du altså kan finde veste i den størrelse, som du normalt plejer at bruge.

Kig også på opdriften på en redningsvest

Endnu en ting, du kan kigge på, når du skal vælge redningsvest, er, hvor meget opdrift den har. Du kan se, hvor meget opdrift en redningsvest har ved at kigge på, hvor mange Newton (N) den har. Det laveste, en redningsvest kan have, er 50 N, men så kan du svømme med den. Skal du have en all-round redningsvest, er det smart at gå efter en vest med en opdrift på 150 N, da denne opdrift er god til de fleste mennesker næsten uanset størrelse, og den har også en høj sikkerhed for folk, der er bevidstløse. Men du skal selvfølgelig tage valget ud fra dine behov.

Står du og mangler en redningsvest, kan du finde den hos ShipShape på shipshape.dk. De har et bredt udvalg af både almindelige og oppustelige redningsveste til voksne og børn med forskellig opdrift.

Author

Redaktionen