Philadelphia Eagles vinder Super Bowl LII

Philadelphia Eagles vinder Super Bowl LII

 

En stor del af befolkningen er vågnet i dag med ondt i hovedet, eller hvert fald mødt utrolig trætte ind på arbejdet. I nat var der nemlig Super Bowl LII, hvor de to bedste amerikanske fodboldhold skulle møde hinanden.

Finalen i den amerikanske fodbold liga NFL (National League Football) stod mellem sidste års vindere fra New England Patriots og de undertippede ørne fra Philadelphia Eagles.

Inden kampen var Tom Brady og co. forholdsvis store favoritter. De fleste bookmakere havde inden opgøret sat Patriots til odds 1.40, mens du kunne få hele odds 2.70 gange indsatsen igen, hvis Philadelphia Eagles ville præstere overraskelsen.

Derfor kom det da også som noget af en overraskelse, at det blev netop Eagles, der endte med at vinde Super Bowl, i en kamp, der ligesom forrige år vil gå over i historiebøgerne. Det var nemlig en kamp, som bød på masser af offensivt spil, og de to mandskaber kunne efterfølgende prale af, at de satte flest offensive yards sammen af nogen hold i hele NFL's historie og ikke bare i Super Bowl.

Der blev nemlig kastet og løbet for mere end 1100 yards, og Tom Brady kastede for flest yards nogensinde i en fodboldkamp. Inden kampen havde de fleste eksperter forventet, at det ville blive en lavt scorende kamp, og havde du i går fulgt diverse betting tips, så havde du formentlig ikke haft overskud på kampen.

Philadelphia Eagles vinder Super Bowl LII over New England Patriots

Vandt du på special spillene?

Eksperterne til kampen havde hovedsageligt valgt at spille på Patriots og på under 48 point i kampen. Der var dog en masse special spil, der faktisk intet havde med selve kampen at gøre, og der var flere, der var hurtige og lurede nogle gode odds.

Eksempelvis kunne man spille på, hvilken hårfarve Pink ville have, når hun skulle synge nationalsangen inden kick-off. Det gav odds 1.50 gange indsatsen igen på, at hun havde blond hår, og mange havde fulgt hende på instagram og twitter, hvor de kunne se, at hun op til kampen havde helt blond hår.

Samtidig var der også flere sjove spil på half-time showet, hvor Justin Timberlake skulle give den gas. Her var et af spillene bl.a. på, hvilken/hvilke gæstekunstnere, som Justin Timberlake ville have med under showet. Den største favorit her var hans gamle boyband N-Sync. Men de folk der havde spillet på dette, og generelt havde spillet på en gæstekunstner, de ville blive skuffede.

Justin Timberlake optrådte nemlig helt alene, og selvom han på et tidspunkt havde selveste Prince på et stort lærred, så talte det altså ikke som en gæsteoptræden til Super Bowl. Odds var der også på, hvilken farve gatorade, som den vindene træner ville få hældt ud over sig. Her var favoritfarven gul/orange, og det var da også den farve gatorade, som Eagles spillerne valgte at hælde ud over deres vindene cheftræner.

Alt i alt var det en yderst underholdende Super Bowl, og er man glad for de kulørte odds, så er Super Bowl et rent mekka for oddsere. Næste år er der formentlig endnu flere sjove spil, som man kan spille på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *